Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi få rabat, hvis vi er flere på kontoret som køber kurser?

Hos REVIkurser.dk laver vi gerne firmaaftaler med mulighed for fordelagtige rabatter. Kontakt REVIkurser.dk herom via kontakt@revikurser.dk eller +45 6680 5656.

Kan jeg stille spørgsmål til underviseren?

Ja, det er muligt at sende dine spørgsmål per mail til underviser, som vil svare på indkommende spørgsmål hurtigst muligt.

Skal jeg være online for at følge kurserne?

Ja, kurserne kan kun ses online, dvs. når din telefon, tablet eller computer er tilkoblet internettet. Kurserne kan endnu ikke downloades til senere offline brug.

Kommer der flere kurser?

Ja! Vi har hele tiden kurser under produktion, men optagelse og redigering tager naturligvis tid, så nye kurser vil blive lagt op løbende. Vi anbefaler, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev eller besøger siden jævnligt.

Giver online-kurser kursustimer?

Ja, af bekendtgørelsen om efteruddannelse af revisorer (BEK nr 967 af 28/06/2016) fremgår det at: ” E-learning eller tilsvarende IT-baseret undervisning kvalificerer som efteruddannelse, såfremt det faglige niveau og den tidsmæssige udstrækning kan dokumenteres.” Læs bekendtgørelsen ved at følge dette link: Bekendtgørelse af 2016 om obligatorisk undervisning.

Hvordan ved I at folk rent faktisk har gennemført kurset?

Alle kurser består af tre trin, som skal sikre, at kurset er gennemført. Vi registrer, at samtlige sekunder i videolektionerne er afspillet. Efter at alle videoer er afspillet, skal deltageren bestå en afsluttende multiple choice test. Til slut skal deltageren ved afkrydsning på tro og love erklære, at man har set og hørt hele kurset.

Er kurserne godkendte af Erhvervsstyrelsen?

Ingen kurser hos nogen kursusudbyder er forhåndsgodkendt af Erhvervsstyrelsen. Den ydelse – eller service om man vil – udbydes ikke fra Erhvervsstyrelsens side. Erhvervsstyrelsen henviser blot til bekendtgørelsen. Hos REVIkurser.dk har vi nøje fulgt bekendtgørelsens retningslinjer såvel generelt som specifikt for e-læring. Vi har desuden haft lejlighed til at præsentere og gennemgå vores kurser og kontrolsystemer overfor Erhvervsstyrelsen, som led i den løbende dialog mellem styrelsen og kursusudbyderne.

Holder I styr på mine kursustimer for mig?

Ja, det kan du tro. Du kan altid se, hvor mange efteruddannelsestimer du har optjent, og dine kursusbeviser ligger altid online lige ved hånden. Hvis du uploader kursusbeviser fra andre kursusudbydere, via vores upload funktion, har du det hele samlet på ét sted. 

Er det også interessant for specialister?

Med over 50 kurser online og flere på vej, dækker vi ret bredt. Men selv for revisorer med et relativt smalt område, vil flere af vores kurser være interessante. Som eksempler kan nævnes vores kurser i aktuel revision og persondata, som emner der vil være relevante for de fleste uanset specialisering. Rent prismæssigt skal man kun vælge to kurser, før ét års medlemskab er tjent ind. Så ja, vi mener også, at et medlemskab kan være relevant for specialister.

Er der yderligere omkostninger for mig?

Alt er inkluderet i vores premium-medlemskab, så der er ingen ekstra omkostninger. Du sparer derimod omkostninger til transport og forplejning, som ofte er forbundet med de fysiske kurser, og desuden er der ingen transporttid til vores kurser – dem har du altid med dig.

Skal jeg så tage alle mine kurser hos REVIkurser.dk, hvis jeg tegner et premium-medlemskab?

Naturligvis behøver du ikke det. Det er ikke alle emner, der egner sig lige godt til online-undervisning, men vi har sat prisen, så der burde være luft i de fleste kursusbudgetter til at supplere med traditionelle fysiske kurser også.

Kan jeg så bare tage alle mine kursustimer på én gang og så melde mig ud igen?

Ja, det kan du godt - du er blot bundet i 12 måneder ad gangen. Men vi håber naturligvis på, at vores konstante udvidelse af kursusudvalget, gør det attraktivt for dig at blive ved med at tilegne dig ny faglig viden hos os.