Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2021-06-24

IASB’s konceptuelle begrebsramme for regnskabsaflæggelse

2 kursustimer i Revisions- og erklæringsområdet

 -  8 anmeldelser

Siden 2005 har alle børsnoterede virksomheder skullet aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med IFRS, og siden 2009 har børsnoterede virksomheder, som ikke er koncerner, også skullet aflægge regnskaber i overensstemmelse med IFRS. Regnskabsaflæggelsen for ikke børsnoterede virksomheder er ligeledes væsentligt påvirket af IFRS, idet årsregnskabsloven så vidt muligt er tilpasset de internationale regnskabsstandarder, senest ved ændringer til årsregnskabsloven med ikrafttrædelse 1. januar 2016. Hertil kommer, at IFRS anvendes til fortolkning af årsregnskabsloven, når årsregnskabsloven ikke indeholder detaljerede regler.

Den opdaterede konceptuelle begrebsramme for regnskabsaflæggelse er udsendt i marts 2018 og anvendes fra dette tidspunkt af IASB og fortolkningskomiteen (IFRS Interpretations Committee) i arbejdet med nye og ændrede standarder og fortolkningsbidrag.

For regnskabsaflæggende virksomheder, der benytter IFRS, kan begrebsrammen have betydning ved fastlæggelse af en egnet regnskabspraksis på områder, der ikke måtte være reguleret i de konkrete IAS- eller IFRS-standarder. I denne sammenhæng har den opdaterede begrebsramme virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere. Tidligere anvendelse af den opdaterede begrebsramme er dog tilladt.

 

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod revisorer i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  IASB’s konceptuelle begrebsramme for regnskabsaflæggelse

Denne lektion gennemgår bl.a. de overordnede rammer, som begrebsrammen fastlægger for formålet med regnskabsaflæggelse, de kvalitative egenskaber, som skal opfyldes for at sikre nytten af regnskabsinformation samt afgrænsning af den regnskabsaflæggende virksomhed. Derudover vil lektionen definere aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger og tilhørende retningsliner for anvendelse af definitionerne. Slutvist gennemgås indregningskriterier og retningslinjer for hvornår poster skal udgå af balancen ("derecognition") samt målegrundlag og vejledning i, hvordan de forskellige målegrundlag anvendes (herunder omtale af begreberne historical cost, amortised cost, fair value, value in use, fulfilment value og current cost). 

ca. en time
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
1.075,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Professional (DKK 1.075,00)
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Prøv i en gratis periode
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Carsten Nielsen

Carsten Nielsen

Statsautoriseret revisor hos Martinsen Rådgivning & Revision

Carstens ekspertise omfatter revision og rådgivning i forbindelse med virksomheders, herunder særligt branchefokus på uddannelsesinstitutioners regnskabsaflæggelse, og han er derudover medforfatter til den nye standard om forvaltningsrevision (SOR). Carsten har desuden været underviser og indlægsholder ved adskillige kurser og konferencer.