Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2021-04-21

International selskabsbeskatning

7 kursustimer i Anden relevant lovgivning og faglige standarder

 -  11 anmeldelser

På kurset får du en grundlæggende forståelse af international selskabsbeskatning. Følgende regelsæt vil blive gennemgået: reglerne om fuld og begrænset skattepligt til Danmark for selskaber, selskabers til- og fraflytning til Danmark, dobbeltbeskatningsoverenskomster og de væsentligste danske værnsregler, herunder reglerne om transfer pricing, generalklausulen i LL § 3, beneficial owner begrebet, CFC-beskatningsreglerne mm.

Kurset er rettet til dig, der ønsker at få et overblik over reglerne indenfor international selskabsbeskatning, hvad enten du kunne tænke dig at arbejde med området eller blot har brug for en genopfriskning af reglerne indenfor selskabsbeskatning.

Kurset har overordnet til formål at give en grundlæggende forståelse af international selskabsbeskatning, et indblik i systematikken i dobbeltbeskatningsoverenskomster samt en introduktion til de væsentligste værnsregler i international selskabsbeskatning og deres systematik.

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod revisorer i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Fuld skattepligt

På lektionen vil blive gennemgået, hvornår et selskab er fuld skattepligtig til Danmark, herunder hvornår et selskab anses for registreret her i landet og for at have ledelsens sæde her i landet. Derudover vil blive gennemgået, hvad der er særligt for holdingselskaber, samt hvad konsekvensen af fuld skattepligt for et selskab er.

17 minutter

2.  Begrænset skattepligt

På lektionen vil reglerne om begrænset skattepligt blive gennemgået, herunder begrænset skattepligt af 1) fast ejendom her i landet, 2) indkomst fra arbejdsudleje, 3) indkomst som rådgiver, konsulent eller lignende, 4) renteindtægter, 5) royaltyindtægter og 6) kursgevinster. Begrænset skattepligt ved fast driftssted her i landet behandles særskilt under lektion 3, og begrænset skattepligt af udbytteindtægter behandles særskilt under lektion 4.

19 minutter

3.  Fast driftssted

På lektionen vil reglerne om begrænset skattepligt ved fast driftssted blive gennemgået. Herunder vil begrebet ”fast driftssted”, agentreglen, fast driftssted fra skib med hjemsted i Danmark samt passive investorer blive behandlet. Endvidere vil skattepligtens omfang samt opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra fast driftssted blive berørt. Endeligt vil COVID-19’s betydning på reglerne om fast driftssted blive behandlet.

23 minutter

4.  Udbytte

På lektionen vil reglerne for begrænset skattepligt af udbytter blive behandlet. De omfattende undtagelser til hovedreglen om begrænset skattepligt for udbytter fra udlandet vil blive behandlet. Derudover vil udbytteskattens størrelse og indeholdelse heraf blive berørt.

12 minutter

5.  Territorialbeskatningsprincippet

På denne lektion vil territorialbeskatningsprincippet i SEL § 8, stk. 2 blive behandlet, ligesom undtagelserne hertil vil blive berørt. Derudover vil SEL § 8, stk. 4, der regulerer overførsel af aktiver og passiver til og fra et fast driftssted, blive gennemgået.

12 minutter

6.  Til- og fraflytning

På denne lektion vil henholdsvis tilflytning til Danmark og fraflytning fra Danmark blive gennemgået. Under tilflytning vil blive behandlet, hvornår ledelsens sæde anses for overført til Danmark ligesom fastlæggelsen af indgangsværdier ved tilflytning vil blive berørt. Under fraflytning vil blive behandlet, hvornår et selskabs hjemsted anses for flyttet til udlandet, ligesom exitbeskatning og henstand hermed vil blive berørt.

18 minutter

7.  SEL § 2 D

I lektion 7 vil værnsreglen i SEL § 2 D om koncerninterne overdragelser og omstruktureringer blive gennemgået. SEL § 2 D indeholder en værnsregel, som har til hovedformål at imødegå omgåelse af udbyttebeskatning ved koncerninterne overdragelser og omstruktureringer, hvor aktionærerne ikke er hjemmehørende i EU-/DBO-lande. Først vil en række omfattede situationer blive illustreret, hvorefter betingelserne i bestemmelsen vil blive gennemgået sammen med undtagelserne til reglen.

15 minutter

8.  Beneficial owner

På lektionen vil begrebet ”beneficial owner” eller på dansk ”retmæssig ejer” blive behandlet, herunder vil begrebet blive nærmere defineret, ligesom begrebets anvendelsesområde vil blive opridset. Slutteligt vil udvalgt praksis, hvor begrebet er behandlet, blive gennemgået. 

14 minutter

9.  Dobbeltbeskatningsoverenskomst

På lektion 9 vil dobbeltbeskatningsoverenskomster blive behandlet. Lektionen vil give et overblik over formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster samt systematikken i OECD’s modeloverenskomst. Herudover vil beskatningsretten ved dobbeltdomicil for selskaber blive behandlet ligesom lempelsesmetoderne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil blive berørt.

14 minutter

10.  Ligningslovens § 3

Generalklausulen i ligningslovens § 3 vil blive behandlet på lektion 10. Formålet med den generelle omgåelsesklausul er at bekæmpe misbrug i forbindelse med selskabsbeskatningen i både rent nationale transaktioner samt grænseoverskridende transaktioner. Herunder vil blive gennemgået; omfattede personer, bestemmelsens subjektive og objektive dimension, bestemmelsens konsekvens og anvendelsesområde og proces ved Skattestyrelsens anvendelse af reglen. Slutteligt vil udvalgte afgørelser fra den forskelligartede praksis om afgørelsen blive gennemgået.

17 minutter

11.  Særregel for underskud og fradrag -endelige underskud

Denne lektion omhandler særreglen om endelige underskud i selskabsskattelovens § 31 E. Bestemmelsen er indført i lov nr. 1835 af 8. december 2020 og er en undtagelse til territorialbeskatningsprincippet. Lektionen gennemgår bestemmelsens historik og betingelserne for at anvende bestemmelsen. 

22 minutter

12.  International sambeskatning

Lektionen omhandler selskabsskattelovens § 31 A og muligheden for at vælge international sambeskatning. Der gennemgås betingelserne og konsekvenserne ved brugen af reglen samt hvordan man træder ud af international sambeskatning igen.

17 minutter

13.  CFC-beskatning

Lektionen giver et overblik over CFC-beskatningsreglerne, herunder hvad CFC-beskatning er, betingelserne for at anvende reglen samt hvordan CFC-indkomsten opgøres. Området er under forandring med et nyt lovforslag, og der henvises derfor også i lektionen til de måske kommende regler, hvor det anses for særlig relevant.   

20 minutter

14.  Fradragsbegrænsninger for selskabers finansieringsudgifter

Lektionen gennemgår tre fradragsbegrænsninger for selskabers finansieringsudgifter, nemlig reglerne om tynd kapitalisering, renteloftsreglen samt EBITDA-reglen i selskabsskattelovens § 11, § 11 B og § 11 C. Der gennemgås formål, betingelser og konsekvenser af reglerne, så man har et fundament til at kunne bruge reglerne i praksis.   

23 minutter

15.  Transfer Pricing

Lektionen gennemgår de overordnede principper ved transfer pricing i LL § 2. Hovedfokus er dog en gennemgang af reglerne for selskabernes oplysnings- og dokumentationspligter ved transfer pricing samt de relevante sanktioner ved manglende overholdelse og disse pligter.

33 minutter

16.  Personselskaber og hybride selskaber - Hybride mismatch

Den sidste lektion omhandler skattemæssig selskabskvalifikation og hybride mismatch. Der er tale om komplekse regler, og formålet med lektionen er alene give et kort overblik og praktiske eksempler på de forskellige regler.   

29 minutter
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Prøv i en gratis periode
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
1.075,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Professional (DKK 1.075,00)
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Mette Houborg Pedersen

Mette Houborg Pedersen

Advokat hos DAHL Law

Mette Houborg Pedersen specialiserer sig indenfor skatteret og selskabsret - og samspillet mellem disse fagområder. Hun beskæftiger sig blandt andet med omstruktureringer, generationsskifter, skattesager, overdragelser af virksomheder og aktiver samt værdiansættelse heraf. Mette Houborg Pedersen har desuden undervisningsaktiviteter indenfor det skatteretlige område.

Lasse Minet Pedersen

Lasse Minet Pedersen

Senior tax consultant hos EY

Lasse Minet Pedersen beskæftiger sig primært med skatte- og selskabsret. Han arbejder med generel rådgivning om skattelovgivningen, herunder skattesager, klagesager ved Skatteankestyrelsen, Skatteankenævn og Landsskatteretten. Herudover arbejder Lasse Minet Pedersen med rådgivning om omstruktureringer og generationsskifte af koncerner og personligt ejede virksomheder samt generelle selskabsretlige forhold.