Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2019-06-14
Ajour d. 2020-09-03

Personlig planlægning og effektivitet

4 kursustimer i Revisions- og erklæringsområdet

 -  23 anmeldelser

Ud over at være faglig kompetent, så kræver dit arbejde at du både kan arbejde fordybet og koncentreret på den ene side, og på den anden side fleksibelt og åbent i mødet med det som måtte komme. Om det så er kunder eller borgere som ringer, kollegaerne der kommer forbi, eller din mail der koger over med ny information.

Som om det ikke var nok, så bliver du også konfronteret med spørgsmål om du har nået det, du skulle og gerne ville når dagen er omme og hvordan du i øvrigt har tænkt dig at angribe morgendagens to-do-liste, møder, mål og aktiviteter.

Ved at sætte fokus på hvordan du arbejder både med de rigtige ting og på de rigtige måder, kan du øge din personlige effektivitet og styrke oplevelsen af mening og retning i dit arbejde. På kurset arbejder vi med udgangspunkt i din praksis og øver os på en række værktøjer og mentale teknikker, som du alle kan tage direkte med hjem og bruge i din hverdag efter kurset.

Kurset har fire overordnende formål:

  • Øge din bevidsthed om, hvad du længes efter at bruge din tid og dine ressourcer til
  • Hjælpe dig på vej med at få omsat dine hensigter til praksis og vedvarende ændringer af vaner og tankemønstre
  • Inspirere dig til, hvordan du bliver mere effektiv uden at ”løbe hurtigere” eller få stress
  • Guide dig til at få skabt en mere rolig og inspirerende hverdag

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod revisorer i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Del 1 - Dit mindset

Gode resultater kommer fra gode vaner, dårlige resultater fra dårlige vaner. Det er vigtigt at huske, at vaner er tillært adfærd. Hvis du fortsætter med at gøre, som du altid har gjort, fortsætter du med at få de samme resultater, som du altid har fået. Hvis du er heldig! Hvor vigtigt er det for dig at få gjort noget ved dine arbejdsvaner? Hvis du kan nikke genkendende til at der er plads til forbedringer i måden du tænker om din tid og det du når og ikke når, er det måske en idé at give dit mindset et serviceeftersyn. Emner vi kommer omkring i denne lektion:
  1. At styrke bevidstheden om dit mindset
  2. At kende betydningen af vaner
  3. At forholde dig til forandringer
  4. At udforske selvdisciplinens betydning
Lektionens varighed er 36 minutter.

36 minutter

2.  Del 2 - Kunsten at skabe overblik

De fleste af os mener, at vi har et rimeligt overblik over, hvad vi bruger tiden til. Vi stoler på vores hukommelse og kan godt beskrive, hvad der er sket. Men når vi skal fortælle, hvad vi lavede i sidste uge eller forrige måned, så kan det være svært at forklare, hvor 22 arbejdsdage eller en weekend blev af. Det er også fristende at påstå, at andre misbruger vores tid. Det er derfor nødvendigt at erkende, at vi har væsentligt lettere ved at ændre på os selv end på andre. Løsningen kommer altså indefra, for hvordan, vi bruger vores tid, er alene vores ansvar og kan ikke tillægges andre. Og det hele starter med vi har et overblik at arbejde ud fra. Emner vi kommer omkring i denne lektion:
  1. Målsætning
    At gennemgå kriterier for dine mål.
    At introducere SMART ØF metoden.
    At lave en handlingsplan via SMART ØF metoden.
  2. Prioritering
    At skabe overblik over indholdet i din dagligdag eller arbejdsdag.
    At prioritere efter Eisenhowers princip.
    At identificere de ting, der påvirker den daglige prioritering.
  3. Tidsanalyse
    At skabe det fornødne overblik over, hvad du bruger tiden til.
    At identificere, på hvilken grundlag der ændres adfærd.
    At få kendskab til at bruge værktøjerne tids-log og tids-hjul.
  4. Plan- og skemalægning
    At du får inspiration til effektiv planlægning
    At lære at skelne mellem planlægning og skemalægning.
    At få indblik i metoder, der sikrer en logisk og konsekvent planlægning.
Lektionens varighed er 49 minutter. Det anbefales derfor du sætter kurset på pause halvvejs et par minutter for at sikre bedst mulig indlæring.
ca. en time

3.  Del 3 - Din tid og andres tid

Ingen arbejder i et vakuum, og ingen kan udrette store ting alene. Arbejdsglæde og resultater skabes af grupper af mennesker, der arbejder frem mod et fælles mål. Det er derfor naturligvis vigtigt, at hele holdet ved, hvad den enkeltes og holdets mål er. Kun derved kan alle trække i samme retning. Der skal mange til et hold, men kun én til at ødelægge det for de andre. Dine vaner og din adfærd omkring personlig planlægning og effektivitet er vigtige, ikke kun i forhold til dig selv, men i særdeleshed overfor andre. Det er netop dynamikken mellem dig og andre når det kommer til tid og effektivitet vi ser nærmere på i denne lektion. Emner vi kommer omkring i denne lektion:
  1. Afbrydelser
    At du får et overblik over dine tidsrøvere.
    At forstå betydningen af afbrydelser.
    At finde metoder og teknikker til at tackle afbrydelser konstruktivt.
  2. Møder
    At du forholder dig konstruktivt til mødets tre faser.
    At arbejde med evaluering af møder og virksomhedens mødekultur.
    At finde metoder til at afholde både effektive og dynamiske møder.
  3. Delegering
    At gennemgå og diskutere delegering som effektivitetsværktøj.
    At arbejde med forskellige former for delegering.
    At introducere Eisenhowers princip som dit primære delegeringsværktøj.
  4. Teameffektivitet
    At gennemgå og diskutere forslag til at forbedre jeres teameffektivitet.
    At se på dynamikkerne i effektivt teamsamarbejde.
    At øve retningslinjer for velfungerende teamsamarbejde via 5R modellen.
Lektionens varighed er 52 minutter. Det anbefales derfor du sætter kurset på pause halvvejs et par minutter for at sikre bedst mulig indlæring.
ca. en time

4.  Del 4 - Personlig adfærd og præferencer

Emner vi kommer omkring i denne lektion:
  1. Håndtering af information og mails
    At du bliver bevidst om, hvordan information håndteres bedre.
    At arbejde med, hvilke mailrutiner der kan effektiviseres.
    At udvikle nye vaner og rutiner til håndtering af information og mail.
  2. Udskydelser
    At gennemgå og diskutere forslag til mindre udskydelser.
    At kortlægge hvad det er, du udskyder.
    At se på hvad der motiverer og udfordrer forskellige arketyper til udsættelse.
  3. Ro og refleksion
    At inspirere til en roligere og mindre presset hverdag.
    At du bliver bevidst om ro og eftertanke hjælper dig med at fastholde fokus.
    At styrke bevidstheden om at forandringer tager tid.
Lektionens varighed er 43 minutter. Det anbefales derfor du sætter kurset på pause halvvejs et par minutter for at sikre bedst mulig indlæring.
43 minutter
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Prøv i en gratis periode
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
1.075,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Professional (DKK 1.075,00)
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Lars Henrik Nielsen

Lars Henrik Nielsen

Forfatter og partner hos INNEWVATION

Lars Henrik Nielsen er uddannet inden for erhvervspsykolog og innovationsledelse. Lars er partner i konsulenthuset INNEWVATION og har erhvervserfaring fra PwC, EU-kommisionen og Vejle Kommune. Han er serieiværksætter og er en ofte anvendt underviser og foredragsholder. Lars er forfatter til en række bøger om ledelse og personlig planlægning.