"Robotterne kommer!"

"Robotterne kommer!"

"Robotterne kommer!"
Af Frederikke Lett

Robotterne kommer. Robotterne kommer. Alle ved, at de store, hæderkronede, klassiske, konservative brancher ændrer sig i disse år – men spørgsmålet er hvordan. Hvad skal man som revisorer være opmærksom på i fremtiden?

 

Alle brancher har altid forandret sig. Også revisionsbranchen. Derfor er der alligevel noget vigtigt i at markere, hvor meget, og hvor hurtigt branchen forvandler sig i disse år. Forandringen er markant, fordi vi står midt i en brydningstid. 

Forandring er ofte forbundet med frygt. Men behøver ikke være det. Og når det gjalder udover alle flader: ”Robotterne kommer, robotterne kommer” – behøver man ikke være bange for, at ens arbejde bliver fuldstændig overflødiggjort. Man skal bare klæde sig på til en ny tid, udvikle sig og med det populære ord: omstille sig. 

At ny teknologi kommer til, betyder selvfølgelig, at der opstår nye produkter og forretningsmodeller. Udviklingen er så hastig, at det virkelig stiller krav til helt nye måder at arbejde på. Den helt store forandring inden for revisionsfaget er, at langt det meste nu om dage foregår digitalt.  Til gengæld, er der stadig og i høj grad, brug for menneskekundskab i forhold til at analysere store datamængder og rådgivning af økonomiske aspekter. 

Den kunstige intelligens er et værktøj for revisorerne i forhold til at lade gængse processer gå hurtigere. Data bliver indtastet hurtigere og fejlene bliver færre, når det manuelle arbejde erstattes. Den ny teknologi gør det også nemmere at påvise snyd, forbedre kvaliteten af analyser, og udvikle kerneydelserne og tilføje mere sikkerhed og tilllid til og for brugerne.

Det maskinerne ikke kan erstatte, er indblik og forståelse for kundens differentierede behov, for regnskabssystemer og på at blive klogere på de økonomiske aspekter.

Noget så jordnært som regnskabssystemer udgør et konkurrenceparameter af en vis kaliber. Virksomheder bliver mere og mere selvhjulpne i forhold til anvendelse af systemerne – og skulle det knibe med overblikket skyder flere og flere tjenester frem, hvor man udbyder ekspertise i at forstå systemerne og hjælpe virksomheden med at overgå til systemerne.  

En ting er at kunne rådgive i et system, der kan klare opgaven, noget andet er at kunne yde rådgivning i økonomiske dispositioner. Så kloge er ingen robotter endnu – det kræver menneskelig intelligens. En helt ny gruppe kunder, hvor den økonomiske rådgivning kan blive særlig værdifuld, er det hav af iværksættere, der skyder frem overalt. De er unge, de har travlt, og de har brug for, at revisoren er tilgængelige og aflaster dem smidigt og hurtigt. 

 

Fremtidens revisor skal være klædt på:

  • Anvendelse af kunstig intelligens,
  • Analyse og fortolkning af store mænger data, systematisere og skabe sammenhæng på en måde, der skaber værdi for kunderne
  • Samtidig med tekniske og digitale kompetencer skal revisor have en god forretningsforståelse, indsigt i virksomhedsdrift og nye forretningsmodeller, platformsøkomomi m.v.

Del denne nyhed


Nyhedsbrev

Skriv dig op og få besked om kurser og nyheder om %{academy_site_title}.

Seneste nyheder
Nye kurser
Kom godt igennem kvalitetskontrollen
Engelsk for revisorer
Boligfinansiering
Investorfradragsloven
Aktuel regnskab 2019/20


Tag dine kursustimer når det passer dig