"Talknuserne på film: reglerne og undtagelserne" - artikel om Hollywood-revisoren

"Talknuserne på film: reglerne og undtagelserne" - artikel om Hollywood-revisoren

"Talknuserne på film: reglerne og undtagelserne" - artikel om Hollywood-revisoren

Af: Frederikke Lett
 

PÅ FILM er revisorarbejdet som regel en leverpostejfarvet forretning. I krimigenren er der ofte en revisor, som kryber rundt i periferien og hjælper gangsterne med hvidvask og den slags. Selv har han sit på det tørre og bor i forstæderne med en mønsterfamilie. 

   Somme tider spiller han golf og har en trofæhustru og bliver for grådig. Det kan sagtens være ham, der går til myndighederne. Eller ligger i med rivaler bag chefens ryg. Eller stikker af med pengene selv.

   Revisoren er indbegrebet af snusfornuft, og han er pr. definition ikke handlingens mand. For han er næsten altid en mand. Der er få revisorer af hunkøn på film. Jeg kan faktisk kun komme i tanker om Cher som den forelskede bogholder i Norman Jewisons Lunefulde nætter (1987).
 

EN REVISOR har sjældent alfahan-fysik. Han er blevet tynd eller blød af at sidde for meget og leve for lidt. Han er også en særling, der har brugt år på at sætte sig ind i skattelovgivning og talvidenskab. Det viser man på film ved at gøre ham nærsynet. Vi respekterer hans alkymistiske indsigt og ser ham som en alien. Man ville jo ikke selv spilde livet på tal.

   Revisoren som Lillenørd er komisk og hysterisk – som Rick Moranis i den originale Ghostbusters fra 1984- eller knastør og næsten heroisk – som Oscar Martin Smith i De uovervindelige fra 1987, hvor han spiller skatteinspektøren Oscar Wallace, der (også i virkeligheden) fældede gangsterkongen Al Capone.

   I metafilmen Stranger than Fictionfra 2006 bliver Will Ferrell filosofisk bevidst og begynder at vakle i troen på tal. Faktisk kan han høre manuskriptet i sit hoved, så han opsøger forfatteren Emma Thompson, der havde til hensigt at lade ham dø. Altså en konstrueret revisor, skønt Marc Forsters film er både morsom og bevægende nok.

   I thrilleren Midnight Run (1988) arbejder Charles Grodin som revisor for mafiaen. Han stikker af med 15 mio. dollars og bliver jaget af hitmen og FBI-agenter. Han har sin diametrale modsætning i Wes Andersons The Royal Tenembaums (2001), hvor Danny Glover er den karikeret respektable revisor for Gene Hackmans excentriske kaosfamilie.


SÅ ALTSÅ: Tørvetriller eller talknuser. Der er ingen mellemgrund. Revisorer spiller biroller i det store drama. Men der findes én lysende undtagelse.

   I The Accountantfra 2016 bliver en revisor endelig manden i midten. Ben Affleck spiller freelanceren Christian Wolff, der kan gennemskue de mest komplekse regnskaber og finde den afgørende konstruktionsfejl, fordi han har tunnelsyn og bliver ved med at bore, indtil uoverensstemmelsen – som altider der – er fundet.

   Chris Wolff er derfor sådan én, som store virksomheder tilkalder, hvis der er interne talproblemer, som nødigt skulle nå hverken bestyrelsen eller offentligheden. Enfixer for hire. Der er få – nej, faktisk er der ingen– grænser for hans matematiske formåen.

   Chris bor alene i en armeret trailer, der er fuld af kunst og de værdigenstande, som han har koncentreret sine aktiver i. Der er også en taske med falske pas og automatiske våben, for filmen har flere esser på hånden, som først bliver spillet hen ad vejen, så publikum kan blive ved med at blive klogere på Chris. 

   Hovedsagen er, at Chris er autistisk begavet. Det er ingen talemåde. Han har en klinisk diagnose, og filmen gør meget ud af at vise hans ensomme barndom. Chris har klaret sig uden de andre. Kun hans bror – for på film har autister altid en bror, der fungerer som filter og ikke selv er berørt – kender alle sider af Chris. 

   Plottet tager fart, fordi Dana Cummings – som er ansat i firmaets regnskabsafdeling – forsyner Chris med fortrolige oplysninger. Den bekymrede whistleblower bliver spillet af Anna Kendrick. Hun og Affleck udvikler et venskab med gensidig respekt og ægte nysgerrighed. Det er en ekstra spændingsfaktor, om forholdet kan blive til noget mere.

   Snart går det over stok og sten. Den autistiske revisor bliver næsten en regulær superhelt. Alligevel bevarer filmen en vis form for realisme. Den er skrevet af Bill Dubuque og instrueret af Gavin O’Connor. Begge fremhæver den research, der er gjort i autistiske tilstande.

   Også talarbejdet er ganske troværdigt fremstillet. The Accountanter en velkonstrueret og medrivende thriller, der fint kunne vises ved årsmøder i revisorforbund, hvor der lægges vægt på revisoren, som det hele menneske.

Så selv om den typiske revisor idag er en DJØF'er med en tablet under armen, så tag ikke fejl. Der gemmer sig en Superman inderst inde :)


Del denne nyhed


Nyhedsbrev

Skriv dig op og få besked om kurser og nyheder om %{academy_site_title}.

Seneste nyheder
Nye kurser
Familieretlige dokumenter i praksis
Forhandlingsteknik
Nyt fra skatteåret 19/20


Tag dine kursustimer når det passer dig