Karina Tewes

Karina er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet. Hun har efterfølgende siddet som advokat hos Kromann Reumert og har været HR-ansvarlig i Maersk, hvor hun også har været bestyrelsesmedlem gennem en længere årrække.

Kurser

#Metoo - Køn og kultur på arbejdspladsen 

Karina Tewes

I løbet af 2020 kom det frem i medierne, at mange arbejdspladser har været hæmmet af sager, der har omhandlet seksuelle krænkelser. Krænkelser og chikane er ikke kun med til at skabe mistrivsel, men det kan også skabe sygefravær og et usundt arbejdsmiljø.   Kurset giver dig et 360 graders indblik i, hvorfor Metoo-sager opstår og hvordan de kan forebygges. Det gennemgår den lovgivning der tildeler arbejdsgiver ansvar for at skabe et arbejdsmiljø, der ikke indeholder uønsket og krænkende adfærd og som giver kvinder og mænd lige vilkår. Udover at håndtere det juridiske element giver kurset konkrete værktøjer til at få skabt HR politikker og en arbejdskultur, der kan være med til at sikre et trygt arbejdsmiljø. Kurset har disse overordnede formål: Give dig et indblik i, hvad der rent juridisk udgør krænkende adfærd på arbejdspladsen og hvorledes det godtgøres. Gennemgå trin for trin og give dig inspiration til, hvad der kan tages højde for i HR politikken. Tildele dig kommunikative og konkrete værktøjer samt indsigt i den kommunikative kompleksitet mennesker imellem, der kan skabe et trygt arbejdsmiljø og en dialogbaseret tillidskultur.

Rådgiver fra distancen

Karina Tewes

Kurset er gratis for alle, grundet den nuværende situation.  Underviser Karina Tewes har mange års erfaring, når det kommer til at arbejde som advokat i distancen. Derfor har hun lavet et kursus, da vi alle sidder i en situation lige nu hvor vi skal arbejde i distancen. Vi skal få Danmark videre, løfte i flok og levere vores normale rådgivning – bare hjemmefra. Og lige præcis fordi det er en speciel situation, så er dette netop relevant lige nu. Selvom vi har fleksibilitet normalt, så er vi ikke vant til at få et helt system til at fungere, uden at være sammen. Så hvordan kan man som medarbejder få dette til at fungere? Hvad skal man være opmærksom på og hvordan skal man strukturere hverdagen, så man kan levere?  Men hvad skal en leder være særligt opmærksom på? Her tingene lidt mere svære og alternative, hvis vi skal lede fra distancen. Så her bliver der gennemgået nogle af de ledelsesværktøjer der findes, samt hvordan de kan benyttes i denne situation. Til sidst er det hele organisationen der kigges på. Hvordan skal vi kommunikere til vores kunder og internt i vores organisation, og hvordan fortsætter vi driften nu hvor vi alle sidder hjemme? 

Den gode opsigelse i skyggen af Covid19

Karina Tewes, Anja Staugaard Jensen

Den ekstraordinære situation, som Covid19 har udløst, skaber en lang række af problemer, som man som rådgiver kan blive involveret i. Selvom man som advokat eller revisor normalt ikke beskæftiger sig med HR eller arbejds- og ansættelsesret, oplever man måske, at klienter gerne vil kunne sparre og få gode råd til processen og få hjælp til at navigere i den kæmpestore mængde af information. Dette kursus kombinerer både jura og HR, så du som rådgiver bliver klædt på til at kunne hjælpe dine klienter med de spørgsmål relateret til medarbejdere, der måske er opstået. Kurset tager udgangspunkt i håndtering af de mange praktiske udfordringer, der opstår, når man som leder, ikke kan være fysisk til stede i mødet med medarbejderne – heller i vanskelige møder som forhandlinger eller opsigelser.  Kurset gør dig i stand til at genkende ”faldgruber” med overtrædelse af de regler, der stadig gælder under Covid19, og giver vejledning til, hvordan man hjælper sin klient med at begå fejl, der kan udløse retssager og udløse godtgørelser på ”den anden side af Covid19”. Kurset indeholder moduler om hvilke overvejelser, virksomheden bør gøre sig, inden opsigelser gennemføres, hvordan man sikrer sig overblikket over organisationen, hvordan processen og kommunikationen håndteres under disse vanskelige omstændigheder, hvordan sikrer man, at ”ordentligheden” ikke mistes eller går tabt – og hvad sker der på ”den anden side af Covid19”.? Kurset har fire overordnende formål: Gøre dig i stand til at hjælpe din kunde med at undgå, at virksomhedens medarbejdere opdeles i ”dem – og os” grupper   Give dig overblikket over de regler, der stadig gælder for opsigelser også under Covid19 Give dig redskaber og ideer til at hjælpe dine kunder med at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer, der er udløst af Covid19 Give dig inspiration til hvilke aftaler og foranstaltninger, der kan indgås med medarbejdere under Covid19

3

Anbefalede kurser