Beskatning af fysisk personer ved ind- og udstationering
Beskatning af fysiske personer ved ind- og udstationering
På kurset behandles de skattemæssige forhold ved ind- og udstationering af fysiske personer herunder muligheder og begrænsninger.
Kurset har først fokus på indstationering af fysiske personer herunder etablering af fuld- og begrænset skattepligt til Danmark ift. lønmodtagere, arbejdsudleje og selvstændig erhvervsdrivende. Forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E og F herunder relevant praksis og betingelser gennemgås.
Dernæst behandles den danske lempelse ved udstationering herunder afbrydelse af skattepligt til Danmark, exitbeskatning for fysiske personer, udstationering efter LL § 33 A og den generelle lempelsesbestemmelse i LL § 33.
Til sidst behandles emnet dobbeltbeskatning, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomster overordnet behandles samt relevante bestemmelser i OECD’s Modeloverenskomst.
Hvad får du?
Du får som kursist en grundlæggende forståelse og overblik over de skattemæssige forhold ved ind- og udstationering af fysiske personer.
Hvem er du?
Kurset er primært rettet mod advokater, advokatfuldmægtige og revisorer i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurset kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.