Hovedaktionærens samlede økonomi
Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Bindingsperiode på et år
Prøv en måned gratis
Ubegrænset adgang til alle kurser
Ingen kursusbeviser
Bindingsperiode på en måned
Køb Student (DKK 199,00)
  • Sikker betaling gennem ePay A/S
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Hovedaktionærens samlede økonomi

SKAT vil altid have fokus på, hvorvidt hovedaktionærer efterlever gældende skatte- og afgiftsregler. Som rådgiver står man derfor løbende overfor sager, hvor det er nødvendigt at kende seneste nyt. Få indblik i mulighederne og faldgruberne ved hovedaktionærbeskatning.

SKAT rejser løbende en lang række sager om aktionærbeskatning, og som rådgiver er det derfor essentielt at være opdateret på den nyeste lovgivning inden for området. Partner, advokat (H) Torben Bagge og Senior Tax Manager Jørgen Frausing tilbyder et unikt indblik i den nye lovgivning set fra praktikerens synsvinkel.

Underviserne supplerer den almindelige regelgennemgang med den meget vigtige praksis på området, som i et betydeligt omfang er præget af utrykte, ikke-offentliggjorte afgørelser.

På mange områder tegner der sig et noget mere nuanceret billede af gældende skatteret, når man inddrager ikke-offentliggjort praksis. Underviserne vil derfor i betydeligt omfang inddrage ikke-offentliggjorte afgørelser.

Som professionel aktør inden for skatteretten er det selvsagt vigtigt at være opmærksom på ikke-offentliggjorte afgørelser. I mange tilfælde kan de bruges til støtte for egen opfattelse i en eventuel tvist med SKAT samt til at opnå positive resultater i forbindelse med skatterådgivning.


Vores kurser er primært rettet mod revisorer i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

1.  Optimal vederlag til hovedaktionæren

Denne lektion giver kursisten et indblik i, hvordan man skattemæssigt kan optimere hovedaktionærens ydelser fra selskabet.

2.  Maskeret udbytteudlodning

I denne lektion vil der være fokus på dispositioner mellem selskabet og ejerkredsen, da disse ofte giver anledning til skattemæssige problemstillinger, herunder utilsigtet beskatning. I den forbindelse fokuseres på hvilke priser og vilkår, som man kan forvente, at SKAT vil acceptere ved sådanne dispositioner mellem selskabet og ejerkredsen. Der vil tillige være fokus på, hvordan ejerkredsen undgår utilsigtet beskatning af rådighed over selskabets aktiver, eksempelvis biler, boliger m.v.

3.  Medarbejderaktier

I denne lektion vil reglerne for medarbejderaktier blive gennemgået med særlig fokus på muligheder og problemstillinger.

4.  Aktionærlån

I lektionen vil blive gennemgået, hvordan man bør agere, hvis der er opstået et aktionærlån, så man undgår beskatning af ”varm luft”.

5.  Udvalgte love og lovforslag 2016-17

I lektionen vil blive gennemgået de nye regler om nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte, der er vedtaget i Folketingsåret 2016/17.

6.  A-B Modellen, Forlods udbytteret

I lektionen vil blive gennemgået generationsskiftemodellen om forlods udbytteret, samt de udfordringer det p.t. er med at Skat vil acceptere modellen.

Advokat (H) og Partner hos TVC advokater

Torben Bagge arbejder primært med skatte-, moms- og afgiftsret samt offentlig ret. Torben blev ansat hos TVC Advokatfirma i 1992 og uddannet advokat i 1998. I 2001 blev Torben partner i TVC Advokatfirma og siden 2008 har han været leder af skatteafdelingen, som siden da har haft en betydelig vækst, således at afdelingen i dag løbende fører mere end 1000 skatte- og afgiftsager i det administrative klagesystem og ved domstolene.

Senior Tax Manager hos TVC Advokater

Jørgen Frausing arbejder primært med undervisning, markedsføring og rådgivning af revisorer. Jørgen blev ansat hos TVC Advokatfirma i 2010. Jørgen har tidligere været ansat som leder af afdelingen for Bikuben/BG Banks egne skatteforhold, Skattekonsulent i Foreningen Registrerede Revisorer og leder af Info-revisions skatteafdeling. Jørgen har været medlem af FSR's skatteudvalg. Jørgen har en betydelig undervisningserfaring.

Anbefalede kurser