Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2022-12-07

Revisors uafhængighed

2 kursustimer i Revisions- og erklæringsområdet

 -  20 anmeldelser

Hvilke krav er der til revisors uafhængighed?

Uafhængighed er et af de områder, der fylder rigtig meget i den samlede regulering af revisors rolle og arbejde. Uafhængigheden er grundstenen for revisors rolle som ”offentlighedens tillidsrepræsentant” som understøtter den legitimitet overfor omverdenen, som revisor med sin rolle har.

Udgangspunktet for dette kursus er den gældende lovgivning og anden regulering af revisors uafhængighed.

Derudover har Erhvervsstyrelsen i maj 2022 offentliggjort en opdateret Uafhængighedsvejledning som fortolkning af Uafhængighedsbekendtgørelsen. Den erstatter den hidtidige Uafhængighedsvejledning, som var fra 2009.

Uafhængighedsvejledningen fra 2022 er opdateret med både ændringen af Revisorloven i 2016 og opdateret Uafhængighedsbekendtgørelse samtidig. Derudover har Erhvervsstyrelsen suppleret vejledningen med en række referencer til sager i Revisornævnet igennem de senere år, hvor en lang række sager har handlet om særligt ”Forretningsmæssige forbindelser” i Uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5.  

På dette kursus gennemgår vi de grundlæggende krav til revisors uafhængighed med udgangspunkt i regelgrundlaget både på EU-niveau og i den danske lovgivning.

Vi inddrager også en række eksempler fra de mange sager i Revisornævnet de senere år til illustration af de forskellige regler i Uafhængighedsbekendtgørelsen. I den forbindelse sætter vi fokus på, hvad ”forretningsmæssige forbindelser” er i denne sammenhæng. 

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod revisorer i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Generelt om uafhængighedsreglerne

Denne lektion vil skabe et overordnet overblik over uafhængighedsreglerne. Reglerne vil blive gennemgået på et mere generelt plan, og det vil blive behandlet, hvordan reglerne hænger sammen i forhold til blandt andet EU-retten samt hvilke virksomheder, det omhandler. Også definitioner af begrebet uafhængighed, rækkevidden i forhold til personkredsen, kommandokæden, opgaveperioden, trusler og sikkerhedsforanstaltninger gennemgås her.

ca. en time

2.  Den velinformerede tredjemand

Denne lektion vil behandle begrebet "den velinformerede tredjemand". Dette er et begreb, som fylder meget i uafhængighedsreglerne, og derfor vil denne lektion behandle spørgsmål som "hvem er denne tredjemand"?, "hvor meget skal vedkommende vide"?, og "hvordan har revisor en relation til den velinformerede tredjemand"?.

7 minutter

3.  Uafhængighedsbekendtgørelsens § 2 inklusiv uafhængighedsvejledningen

Denne lektion vil behandle uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, som er den centrale bestemmelse i bekendtlovengørelsen. Vi vil også komme ind på uafhængighedsvejledning, da det i et stort omfang er denne paragraf, der henviser til uafhængihedsvejledningen. 

9 minutter

4.  Særligt om forretningsmæssige forbindelser

Denne lektion vil have særligt fokus på forretningsmæssige forbindelser, som bliver behandlet i BEK § 2, stk. 1, nr. 5. Denne paragraf går igen i næsten alle sagerne i revisornævnet, og derfor vil denne lektion gennemgå dette mere detaljeret. 

29 minutter
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Prøv i en gratis periode
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
1.075,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Prøv i en gratis periode
eller
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Lotte Andersen

Lotte Andersen

Selvstændig konsulent hos Auxia Consulting

Lotte Andersen har en baggrund som Cand.merc.aud. Hun arbejder som selvstændig konsulent og er indehaver af Auxia Consulting, hvor hun blandt andet rådgiver om implementering af hvidvaskloven, forestår intern kontrol og fungerer som bisidder ved tilsynsbesøg på Hvidvaskområdet. Lotte har stor undervisningserfaring og er blandt andet også censor på studierne cand.merc.aud og cand.merc.jur.