Som ung vidste Kim R. Buck, at han skulle være bedemand, advokat eller revisor. Han var barn af kartoffelkuren og vidste med sig selv, at han ville have et job, der gjorde, at han ikke var i en udsat position under nedkonjunktur. Jobbet skulle være sikkert, for sikkerhed er en af de store overskrifter på Kim R. Bucks liv. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så var det nok også et spørgsmål om, at jeg havde et dårligt selvværd. Jeg troede ganske enkelt ikke, at en som jeg skulle kunne få et job i dårlige tider.” At det så lige blev revisor, skyldes en sergent fra soldatertiden, der lokkede ham med i den retning. ”Jeg havde egentlig søgt ind på SPRØK i Kolding, hvor jeg kommer fra, fordi jeg i bund og grund er mere sprogorienteret. Men SPRØK blev aldrig oprettet, og så spurgte min sergent, om jeg ikke ville læse HA Almen med ham i Kolding. Så meldte jeg mig på studiet, og startskuddet var gået.”

Som det ofte sker på et studie, får man en masse gode studiekammerater, fordi det er her, man slår sine folder. Det er den gruppe, man hører til. Kammeraterne foreslog, at de læste videre på cand.merc.aud. i Aarhus. Kim fulgte trop, og et par arbejdssomme og lærerige år i Aarhus fulgte inden han drog til København. ”Mit første job var hos PwC i Hellerup, som jeg både var glad for og ikke glad for. Jeg syntes det var fedt at gå i jakkesæt og være ude hos virksomheder. Der var socialt, og jeg drak igennem med kollegaerne til fredagsbaren. Det var nogle år, hvor der var meget fokus på arbejdslivet. Jeg brugte alt for meget tid på arbejdet i de år, indtil det gik op for mig, at der var en verden ved siden af.”

Men i årene hos PwC var det svært at have et liv ved siden af. Det var svært at planlægge et privatliv. Tog Kim en nedfrosset bøf ud om morgenen, nåede han aldrig hjem til at få den i ovnen om aftenen. ”Der var meget madsspild i de år, men det var før klimaet kom på dagsordenen”, griner Kim. ”Jeg blev fyret efter 4 år, fordi de ikke mente det var den rigtige vej for mig. Jeg havde tømmermænd, da jeg blev fyret, hvis jeg husker ret. Det var en fredag en sommeraften. Jeg tog ned til stranden og kiggede lidt bedrøvet ud over vandet. Det er jo aldrig rart at blive fravalgt. Men i bund og grund havde min ratings ikke været gode, så det havde jo ikke været det rigtige sted. Måske slet ikke den rigtige branche.”

”Efter 1 ½ måned fik jeg nyt job. Jeg blev intern revisor hos BRFkredit, og der var noget befriende over kun at være ét sted, frem for mange forskellige. Her lærte jeg en virksomhed meget bedre at kende og lærte folk bedre at kende. I PwC var man konkurrent med sine kollegaer. Hvis man kunne finde en historie der kunne tegne et negativt billede af en kollega, så var det godt.” I BRFkredit var det omvendt, her var omgangen venlig, men for Kim manglede der var en naturlig udvikling. En mulighed for at stige i graderne. ”Min chef betalte en HD i finansiering, og der var noget superfedt over at begynde at læse igen. Balancen mellem arbejde og studie var perfekt, og fordi jeg hverken havde familie eller børn, greb det ikke forstyrrende ind.” Da Kim var færdig med sin HD, blev han inviteret til jobsamtale i Arbejdernes landsbank, hvor han blev vice-revisionschef.

Det var første gang han havde et lederjob, hvor han coachede og deltog i direktionensarbejde. Et job, han på mange måder skattede højt. ”Fordi jeg sad i intern revision, var der nogle regler for, hvordan vi måtte handle værdipapirer. Jeg havde overset en begrænsning, blev udtaget til kontrol og bum - så blev jeg gjort skyldig i en forseelse. Den slags går ikke, så direktionen måtte bede mig fratræde, hvilket jeg gjorde uden at blinke, fordi jeg var fuldstændig enig, selvom både jeg, direktionen og min daglige chef var kede af det.”

Der gik faktisk lang tid uden at Kim fik job igen. Så for at få noget ud af tiden, tog han fitnessinstruktøruddannelsen, hvor han siden begyndte at undervise i crossfit, inden han efter måneder landede et job hos DSB.

I dag arbejder Kim R. Buck hos DSB, han har været her i 11 år og måtte går 12.000 ned i løn, men det rører ham ikke. Han er glad for jobbet, hvor sidder han i regnskabs- og finansafdelingen i en compliance funktion, hvor han sikrer at guidelines bliver overholdt i forbindelse med ændringer af regnskabssystemet. ”Jeg elsker mit arbejde, fordi det på én gang er forudsigeligt og uforudsigeligt, og fordi der er mange grænseflader til andre dele af organisationen.”

Hvem husker du fra din studietid som den allerbedste underviser?

”Det var nok min samfundsøkonomi lærer på HA, han var super engageret. Han talte nærmest med samme engagement, som om han selv lige var blevet færdig med at læse. Han prøvede også at få os til at tænke på eksamen som noget, vi virkelig skulle forstå at forberede os til. Han og vi tegnede kurver: udbud/efterspørgsel, rentekurver m.v.. Så tegnede vi alle de kurver, for at se hvordan de påvirkede forskellige ting. Han var en af dem, der havde det højeste snit blandt sine studerende. Han var i øjenhøjde med os.”

Første revisionsopgaver

”Jeg kan huske en af de første revisionsopgaver, jeg kom ud på hos et lille forlag. Jeg sad sammen med en revisordame Irene, som jeg arbejder med i dag hos DSB. Hun bad mig stemme likviderne af - en forholdsvis simpel opgave. Jeg forstod bare ikke, hvad det var, hun bad mig om. Hun bad om en bankafstemning. Vores revisionsbøger havde været på engelsk. Der hed det en bank reconcilation, hvilket jeg godt vidste, hvad var. Men det med at afstemme en bank havde jeg aldrig hørt om før. Jeg manglede altid lidt den praktiske side, så en god revisor blev jeg aldrig for alvor. Hver gang jeg ser Irene inden hos DSB, tænker jeg stadig på den bankafstemning.”

En fejl jeg har begået

”Ja altså udover den fejl jeg begik i Arbejdernes Landsbank, der førte til min fyring, fordi jeg var kommet til at investere på en måde der var i strid med reglerne, kan jeg ikke som sådan huske store fejl. Jeg har dog aldrig sat mig ind i, hvordan man behandler udskudt skat. Det har været et blind spot, jeg altid godt har vidst var et svagt punkt. Det siger jo også samtidig noget om den reelle interesse eller mangel på samme, jeg har haft for faget.”

Hvilket råd vil du give til studerende i dag?

”For det første skal de klappe sig selv på skulderen over, at de har kastet sig ud i et så læsetungt studie. Jeg tror ikke, der er nogen studier som er lige så læsetunge - lige bortset fra jura. Det er heller ikke sexet som sådan. Det giver et godt grundlag for at se verden og arbejdslivet. Studiet giver gode muligheder. Derudover er kønsfordelingen på studiet langt bedre i dag, end da jeg læste, hvor det nærmest kun var mænd. Det er flere kvinder der læser det i dag - langt over 50 %.”

Hvilke tendenser ser du i fremtiden?

”For revisorer forudser jeg, at der fortsat vil være behov for dem og i hvert fald for deres rådgivning. Det vil forsætte med at være en attraktiv branche, der søger villige hænder og gode hoveder. Verden bliver jo heller ikke mindre kompleks på det område. Selvfølgelig er der nogle ting, man kan sætte kunstig intelligens til at kigge på. Men så længe vi har med mennesker at gøre, er det også vigtigt, at der er mennesker på anden side af bordet.”

‍

‍