Carsten Ceutz

Carstens hovedspeciale er alle elementer af insolvensretten, hvor han har opbygget et stort fagligt netværk qua sine mange års erfaring og sit store engagement i kollegialt arbejde. Carsten sikrer kreditorerne det bedst opnåelige resultat ved altid at tilgå opgaverne med et forretnings- og løsningsorienteret fokus. Carsten repræsenterer finansielle kreditorer i forbindelse med blandt andet engagementer i finansiel og operationel leasing, udlån og pant til nødlidende andelsboligforeninger samt styring og realisering af fordrings- og virksomhedspant. Carsten har særligt lang og indgående erfaring med nødlidende rejseudbydere samt med håndtering af IT, immaterielle rettigheder og ansatte i forbindelse med virksomhedsoverdragelse af de overlevelsesdygtige dele af virksomheder. Han begår sig sikkert og effektivt som anerkendt (udenretlig og indenretlig) rekonstruktør og anvender sin ekspertise til at undgå tab af værdier eller tab af arbejdspladser. Carsten har derudover mangeårig anerkendt erfaring med undervisning i blandt andet finansieringsret, rekonstruktioner, konkursbehandling, tvangsopløsninger, panthaverregnskaber, virksomhedspant samt i reglerne om konkurskarantæne.

Kurser

Konkurskarantæne

Reglerne om konkurskarantæne er særegne og retspraksis har udviklet sig i en retning, som ingen havde forestillet sig. Vi har gennemgået og konsolideret retstilstanden netop nu på baggrund af mere end 400 trykte afgørelser, og således har vi et bud på grænsefladerne mellem ikendelse / ikke ikendelse af konkurskarantæne. Formålet er, at du bliver fortrolig med retstilstanden, så du bedre kan rådgive klienter således, at de ikke risikerer at blive pålagt karantæne, hvis deres virksomhed går ned.

 

Revisorer, jurister og advokater, ledelsesmedlemmer i virksomheder, og andre som vil være helt opdateret på retstilstanden på området.

  

Generelt om konkurskarantæne:

  • Spænd at navigere i
    • Gældsopbyggelse
    • Håndtering af aktiver
    • Udygtighed eller konkursrytteri
    • Uacceptable risici eller ydre omstændigheder
    • Bogførings- og regnskabsmateriale
    • Andre forhold
5 kursuspoint

Rekonstruktion af kriseramte virksomheder

Udbytte

Det er kursets formål at give deltagerne grundlag for at rådgive virksomheder i krise om mulighederne for rekonstruktion, og således både at agere som rekonstruktør samt rådgive kreditorer om konsekvenserne af at deltage i en rekonstruktion.

 

Kursets hovedvægt lægges på at give deltagerne et kendskab til rekonstruktionsarbejde i praksis med udgangspunkt i reglerne om:

 

  • hvornår insolvens foreligger,
  • risiko for ansvar ved ledelse af insolvenstruede virksomheder,
  • hvordan drift af insolvenstruede virksomheder bør tilrettelægges
  • problemer forbundet ved overdragelse af kriseramte virksomheder
  • håndtering af interne og eksterne aktører
  • grundlaget for frivillige gældsordninger vil blive behandlet
  • de skattemæssige, regnskabsmæssige og selskabsretlige konsekvenser af forskellige rekonstruktionsmodeller.

 

Indhold

Følgende emneområder vil blive berørt på kurset:

  • Identifikation af krisen - krisetegn og analyse
  • Opgaver for ledelse og rekonstruktøren, henholdsvis kreditorernes rådgivere
  • Likviditet og omkostninger ved rekonstruktionen
  • Rekonstruktionsmodellerne udenretlige og indenretlige:
  • Tvangsakkord (ligelighedsprincippet, tillidsmænd, afstemningsregler m.v., mindstedividende, retsvirkninger)
  • Frivillige gældsordninger – singulære/generelle
  • Virksomhedsoverdragelsesmodeller (søster- og datterselskabsmodeller, virksomhedsoverdragelsesloven, masseafskedigelser),
  • Kapitaltilførsel og gældskonvertering)
  • Processuelle og materielle regler i konkursloven vedrørende rekonstruktionsbehandling
7 kursuspoint