Henrik Scou Hansen

Henrik Skou Hansen, underviser til daglig på Copenhagen Business Academy, med fokus på ESG-rapportering. Henrik har en solid baggrund som økonomichef, og med sine mange års erfaring inden for regnskab, økonomistyring og finansiel kontrol bringer han omfattende viden til undervisningen. Henrik har forsket i ESG-rapportering og været forskningschef for et projekt, der undersøger små og mellemstore revisionshuses udfordringer. Han har også skrevet to bøger om emnet, herunder "ESG-rapportering til de videregående uddannelser" (DJØFs forlag, 2024). Kendt for sin evne til at gøre komplekse emner tilgængelige og forståelige, skaber Henrik en inspirerende læringsatmosfære, hvor samarbejde og dialog er i centrum. Han værdsætter en humoristisk og uformel arbejdskultur, hvilket gør ham til en værdsat kollega og leder.

Kurser

ESG- og bæredygtighedsrapportering – grundlæggende forståelse

Dette kursus giver en dybdegående introduktion til de væsentligste elementer i bæredygtighedsrapportering med fokus på Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), ESG og dobbelt væsentlighedsvurdering (DVV/DMA) – herunder ESRS’erne.


Kurset er designet til at klæde deltagerne på med både teoretisk indsigt og praktiske værktøjer til at håndtere de komplekse krav og muligheder inden for bæredygtighedsrapportering. Dette kursus vil derfor være givende for dig, der sidder som revisor, eller i ledelse for revisorteams, da de spiller en rolle i virksomhedernes arbejdet med bæredygtighed. Du vil kunne bruge det både i den rådgivende del, overfor kunderne, og den erklærende del af bæredygtighedsrapportering. 

 

Efter kurset vil kursisten bl.a. være i stand til:

Forstå CSRD:

  • Forklare formålet med CSRD og identificere de virksomheder, der omfattes af direktivet
  • Analysere de juridiske og strategiske implikationer af CSRD i relation til deres organisation.

Arbejde med Dobbelt Væsentlighedsvurdering:

  • Forstå dobbelt væsentlighed og dets rolle i bæredygtighedsrapportering
  • Identificere og evaluere både finansielle og ikke-finansielle risici og muligheder
  • Udarbejde en væsentlighedsvurdering, der tager højde for interne og eksterne interessenter

Navigere i rapporteringskrav:

  • Anvende DVV til at opfylde rapporteringskravene under CSRD
  • Skabe et grundlag for beslutningstagning baseret på væsentlige bæredygtighedsdata og fund og ikke mindst rådgive herom
  • Kurset kombinerer de tekniske gennemgange med eksempler, der giver kursisten mulighed for at omsætte viden til konkrete eksempler, og til handling i deres egen organisation.

Målgruppe:

  • Kurset er rettet mod revisorer, juridiske rådgivere og andre professionelle, der arbejder med bæredygtighedsrapportering eller strategisk bæredygtighed i virksomheder.
3 kursuspoint

Revisors ansvar og rolle i ESG-rapportering

I dette kursus får deltagerne en dybere indsigt i de specifikke rapporteringskrav under CSRD og den rolle, revisor spiller i denne proces. Vi ser nærmere på, hvordan virksomheder kan sikre, at deres rapportering overholder kravene, og hvordan revisor kan bistå med validering og sikkerhed. Kurset omfatter en gennemgang af revisors ansvar og hvilke krav, der på nuværende tidspunkt stilles til dokumentation og kontrol. Efter kurset vil deltagerne kunne samarbejde med deres revisor for at sikre korrekt og troværdig rapportering, samt forstå, hvordan revisors gennemgang bidrager til at styrke rapportens troværdighed. 
Dette kursus vil derfor være givende for dig, der sidder som revisor, eller i ledelse for revisorteams, da love målrettet virksomhederne om bæredygtighed også påvirker dit arbejde som revisor. I vil kunne bruge det både i den rådgivende del overfor kunderne, og den erklærende del af bæredygtighedsrapportering. 

1 kursuspoint

VSME-rapportering: Frivillige ESG-standarder for SMV’er

Dette kursus giver dig en grundig introduktion til EFRAG's frivillige ESG-rapportering for små og mellemstore virksomheder (VSME) samt den nye ESG-skabelon udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Kursusindholdet er udviklet specifikt til revisorer og rådgivere, der ønsker at støtte SMV’er i deres arbejde med at udvikle bæredygtighedsrapporter og opnå overholdelse af EU's rapporteringskrav.
Du får konkrete værktøjer og indblik i, hvordan små og mikrovirksomheder kan implementere ESG-principper i deres forretningsmodel, herunder tilpasning af rapporteringspraksis til deres ressourcer og kapacitet. 

Indhold:

  • Introduktion til VSME-standarden fra EFRAG.
  • Formålet med VSME og dens betydning for SMV’er.
  • Gennemgang af nøgleelementer i EFRAG’s rapporteringsstandard.
  • Hvordan VSME adskiller sig fra CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive).
  • Den nye ESG-skabelon fra Erhvervsstyrelsen
  • Introduktion til skabelonen og dens praktiske anvendelse.
  • Hvordan SMV’er kan bruge skabelonen til at opfylde de basale krav til ESG-rapportering.

Efter kurset vil du være i stand til at:

  • Forstå og anvende EFRAG’s VSME-standard til ESG-rapportering.
  • Implementere den nye ESG-skabelon fra Erhvervsstyrelsen for SMV’er.
  • Hjælpe virksomheder med at udvikle brugbare og relevante ESG-rapporter, selv med begrænsede ressourcer.

Kurset er skabt for at hjælpe revisorer, rådgivere og/eller virksomhedsejere med at forstå og bruge de nyeste værktøjer og standarder inden for ESG-rapportering. På denne måde kan de effektivt hjælpe SMV’er med at tage det næste skridt i deres bæredygtighedsrejse.

1 kursuspoint

Gennemgang af bæredygtighedsstandarder – Del 1

Dette kursus giver en grundig gennemgang af de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) under CSRD. Kurset er en del af en kursusrække bestående af to dele: 'Gennemgang af bæredygtighedsstandarder - Del 1' og 'Gennemgang af bæredygtighedsstandarder - Del 2'. Kurserne kan ses uafhængigt af hinanden, men det vil være givende af kombinere begge.

I kurset 'Gennemgang af bæredygtighedsstandarder - Del 1' vil du få en dybdegående indsigt i formålet med og strukturen af de forskellige standarder samt deres praktiske anvendelse. Kurset fokuserer på at gøre komplekse krav og forventninger forståelige, og der lægges vægt på centrale opmærksomhedspunkter ved implementeringen af standarderne.

Gennem en kombination af teoretiske forklaringer og praktiske eksempler vil deltagerne bl.a.:

  • Forstå den overordnede struktur og logik bag ESRS.
  • Lære at identificere nøgleelementerne i hver standard og vurdere deres relevans for konkrete virksomheder og sektorer.
  • Få værktøjer til at analysere og anvende standarderne i forskellige organisatoriske sammenhænge.

Formålet er at klæde deltagerne på til at navigere effektivt i den kompleksitet, som CSRD og ESRS repræsenterer, og sikre, at de forstår både de teoretiske og praktiske aspekter af bæredygtighedsrapportering. Dette kursus henvender sig især til dig som revisor eller i ledelse for revisorteams, som arbejder med bæredygtighedsrapportering, compliance eller strategisk bæredygtighed.

2 kursuspoint