Jesper Seehausen

Jesper er uddannet Cand.merc.aud., og har desuden en ph.d. Jesper er seniorkonsulent i Faglig udviklingsafdeling i Beierholm, ekstern lektor og leder af forskningsgruppen ”RRR” (revision, regnskab, rådgivning) ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet samt medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe. Jesper er en særdeles erfaren og efterspurgt underviser og har skrevet adskillige artikler og bøger om bl.a. erklæringsmæssige og selskabsretlige forhold.

Kurser

Selskabsretlige faldgruber for revisorer

Reglerne om selskabsretlige erklæringer er relativt komplicerede, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvilke selskabsretlige erklæringer du som revisor skal afgive i den konkrete situation. Kurset giver dig en gennemgang af de selskabsretlige faldgruber i forbindelse med gængse selskabsretlige transaktioner, som er omfattet af selskabsloven. Formålet med kurset er, at du efterfølgende undgår typiske fejl og faldgruber i forbindelse med selskabsretlige transaktioner, og at du er i stand til at anvende de selskabsretlige regler korrekt.

7 kursuspoint