Jørgen Frausing arbejder primært med undervisning, markedsføring og rådgivning af revisorer. Jørgen blev ansat hos TVC Advokatfirma i 2010. Jørgen har tidligere været ansat som leder af afdelingen for Bikuben/BG Banks egne skatteforhold, Skattekonsulent i Foreningen Registrerede Revisorer og leder af Info-revisions skatteafdeling. Jørgen har været medlem af FSR's skatteudvalg. Jørgen har en betydelig undervisningserfaring.
Kurset giver et praktisk og juridisk overblik over skattekontrolforløbet – fra materialeindkaldelse og sagsoplysning til afgørelse og klage – samt hvordan en kontrolsag kan udvikle sig til en skattestraffesag. Vi arbejder med centrale forvaltningsretlige principper (undersøgelsesprincippet, notatpligt og proportionalitet), betydningen af ikke-offentliggjort praksis, og de risici der kan opstå undervejs, herunder konkursbegæring og personlig hæftelse.
Derudover gennemgås Skattestyrelsens straffesagsenheder/Center for Straffesager: hvornår sager oversendes, hvilke sagstyper der behandles administrativt, ansvarsnormerne (simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed og forsæt), samt de typiske sanktioner (henlæggelse, advarsel, bøde, tiltalebegæring). Kurset belyser også samspillet mellem den civile klage-/domstolsproces og de strafferetlige spor – og hvordan man strategisk arbejder med sagsoplysning og kommunikation, når der er mistanke om strafbare forhold.
Kurset er relevant for revisorer, fordi det giver indsigt i, hvordan skattekontrol opstår og håndteres i praksis, samt hvilke forhold i regnskabs- og skatteoplysninger der kan føre til kontrol- eller straffesager. Deltagerne får dermed bedre forudsætninger for at rådgive klienter og forebygge risici i dialogen med Skattestyrelsen.
Jørgen Frausing gennemgår ny skattelovgivning fra folketingsåret 2021, der er vedtaget i 2020. Skattelovgivningen er et område, hvor der ofte sker implementering af ny lovgivning samt ændring af den nuværende, hvorfor kurset er blevet udviklet for at give et samlet indblik på området. Folketingsåret og deraf vedtaget lovgivning bærer præg af en tid med Covid-19, men kurset gennemgår også anden relevant skatteretlig lovgivning.
Investorfradragsloven er en ny skattelov hvor man får mulighed for at få fradrag for sine investeringer, i mindre og nystartede virksomheder. Som rådgiver bør man derfor være opdateret på dette, så man kan rådgive sine klienter korrekt og kende de mest optimale investeringsmuligheder i mindre selskaber og nystartede virksomheder.
Rådgivere er underlagt forskellige former for tavshedspligt og forskellige former for oplysningspligter, som bliver beskrevet i de nye love. Retssikkerhed har stået højt på den politiske dagsorden i en del år, og set i lyset af pressens dækning af diverse sager, har regeringen besluttet at lave en ny skattekontrollov.
Dette kursus vil gennemgå lovgivningen inden for skattekontrol, som har fokus på borgernes og de erhvervsdrivendes retssikkerhed på skatteområdet.