Torben Bagge

Torben Bagge er advokat (H), og har i mere end 30 år været specialiseret i at håndtere skattesager ved skattemyndighederne og domstolene. I mere end 10 år har han været flittigt anvendt af danske medier, der har refereret til ham som en af de førende eksperter indenfor skatteret i Danmark. Han har i samme periode årligt undervist omkring 2.000 revisorer, advokater og andre aktører indenfor det skatteretlige område i aktuel skat. Han har i mere end 25 år været ekstern lektor på Aarhus Universitet. Herudover har han publiceret en lang række artikler om skatteretlige problemstillinger i anerkendte fagtidsskrifter. Efter mere end 30 år i TVC Advokatfirma har Torben i 2023 startet sin egen virksomhed Skattesagen Torben Bagge hvor han tilbyder rådgivning i skattesager. Du kan læse nærmere om dette på skattesagen.com. Torbens nye kontakt info er tb@skattesagen.com og telefon 2482 24 84. Har du spørgsmål til Torbens kurser kan du vederlagsfrit kontakte ham.

Kurser

Håndtering af skattesager

Formålet med kurset er, at kursusdeltagerne efterfølgende er bedre i stand til at håndtere tvister med SKAT. Kurset vil grundlæggende anskue problemstillingerne med praktikerens øjne.

Kurset vil gennemgå følgende områder:

  • Håndtering af henvendelser fra SKAT
  • Den nye klagestruktur - gældende fra 1. januar 2014
  • Domstolsprøvelse inden for skatteretten
  • Føre proces - relevante overvejlser
  • Muligheder for at fortryde dispositioner
3 kursuspoint

Bevis i skattesager

Den reelle tvist i mange skattesager består i at fastlægge det for sagen korrekte faktum, og ikke i en nærmere fortolkning af skattelovgivningen, hvorfor bevisspørgsmål meget ofte er relevant i skattesager. Arbejder man med skatteret, er det således meget vigtigt, at man stedse har fokus på spørgsmålet om bevis i skattesager. Dette gælder også for personer, der ikke fører skattesager men yder skatterådgivning.

Optimalt bør man allerede havde fokus på spørgsmålet om bevis, før der måtte opstå en tvist med SKAT. Og optimalt håndterer man det således, at man på forkant sikrer sig behørig dokumentation for egen opfattelse af faktum, således at der slet ikke senere opstår en tvist med skattemyndighederne.
 

Helt overordnet er der meget få formelle lovregler, der regulerer spørgsmålet om bevis i skattesager, hvorfor området i hovedsagen reguleres af en lang række rets-grundsætninger. På nærværende kursus henvises derfor til en lang række afgørelser, primært domme, der illustrerer disse retsgrundsætninger. Det er videre kendetegnende, at der ikke findes meget litteratur, der samlet beskriver spørgsmålet om bevis i civile skattesager. Nyeste samlede fremstilling er mine egne artikler i RR 2015 nr. 5, 6 og 7, som er baseret på mit indlæg i Nordisk Arbejdssymposium om prøvelse af skattesager ud fra retssikkerhedsmæssige perspektiver, afholdt i Aarhus den 6. og 7. marts 2015, arrangeret af Danmarks Skatteadvokater.
 

På nærværende kursus gennemgås en lang række udvalgte spørgsmål, som er centrale i forhold til bevis i civile skattesager. Der er således en gennemgang af følgende spørgsmål:

  1. Hvornår er bevisspørgsmål relevant i civile skattesager?
  2. Grundlæggende udgangspunkter for bevis i civile skattesager
  3. Bevismidler i civile skattesager
  4. Bevisværdien af givne oplysninger og forklaringer i civile skattesager
  5. Bevisbedømmelsen i civile skattesager
  6. Generelt om bevisbyrdens placering i civile skattesager
  7. Særligt om bevisbyrden i sager, hvor skatteyder påberåber sig et for ham gunstigt faktum, herunder om skærpelse og lempelse af bevisbyrden
  8. Særligt om bevisbyrden i sager, hvor skattemyndighederne påberåber sig et givet faktum til støtte for et skattekrav
  9. Særligt om bevisskøn, værdiskøn og skatteskøn, herunder skønsmæssige ind-komstansættelser, skattemyndighedernes muligheder for at tilsidesætte en aftalt/selvangiven værdi/pris eller aftalt/selvangiven værdifordeling og interne bevisregler
  10. Bevisbyrden for, at der består en given administrativ praksis inden for skatteretten
  11. Særligt om bevisbyrden for, at der er tale om sædvanlige, forretningsmæssige dispositioner, herunder den nye internationale omgåelsesklausul i dansk skatteret.
2 kursuspoint