Revisionsområdet er i konstant udvikling, og nye standarder, lovændringer og praksis stiller løbende nye krav til revisors arbejde, dokumentation og faglige vurderinger.
På dette kursus får du en praksisnær opdatering på en række aktuelle revisionsfaglige problemstillinger og kommende ændringer, som har betydning for revisors hverdag. Kurset kombinerer aktuelle problemstillinger fra praksis med gennemgang af nye og foreslåede krav til blandt andet revision af mindre komplekse virksomheder, review, going concern, besvigelser og revisionsbevis.
Vi ser blandt andet nærmere på typiske problemområder i revisionsarbejdet, herunder ledelsens tilsidesættelse af kontroller, dokumentation og brug af tjeklister, uafhængighed, going concern, udbytte og overtrædelser af bogføringsloven.
Kurset giver desuden en aktuel gennemgang af revision af erhvervsdrivende fonde og revisors oplysningspligt samt de ændringer, der følger af den nye regulering på området.
Et centralt tema er de foreslåede ændringer til ISA for LCE. Her får du overblik over blandt andet de skærpede krav og forventninger vedrørende besvigelser, management override, journal entries, professionel skepsis, going concern og dokumentation – samt hvad ændringerne kan betyde i praksis for revisionen af mindre komplekse virksomheder.
Vi gennemgår også forslaget til en ajourført ISRE 2410, hvor blandt andet kvalitetsstyring, væsentlighed, risiko fokus, koncern review, besvigelser, going concern og dokumentation får en væsentligt større rolle.
Endelig ser vi på udviklingen mod en mere princip- og risikobaseret revision ramme, herunder de foreslåede ændringer til ISA 330, ISA 500 og ISA 520 og den stigende betydning af digitale revisionsbeviser, evidens kvalitet og professionel skepsis.
Mål
På kurset får du blandt andet viden om:
● Aktuelle problemstillinger og typiske faldgruber i revisionsarbejdet
● Ledelsens tilsidesættelse af kontroller og kravene til revisors dokumentation
● Going concern og andre områder med betydelige faglige vurderinger
● Uafhængighed og overtrædelser af bogføringsloven
● Revision af erhvervsdrivende fonde og revisors oplysningspligt
● De foreslåede ændringer til ISA for LCE
● Den ajourførte ISRE 2410 og betydningen for review udført af virksomhedens revisor
● Udviklingen i ISA 330, ISA 500 og ISA 520
● Digitale revisionsbeviser og kravene til kvalitet og pålidelighed
● De nye krav vedrørende rapport om indkomstskatteoplysninger og revisors udtalelse herom.
Dit udbytte
Efter kurset har du et opdateret overblik over en række af de væsentligste aktuelle udviklinger på revisionsområdet. Du bliver bedre rustet til at identificere områder, hvor der er behov for særlig faglig opmærksomhed, dokumentation og professionel skepsis, og får konkrete perspektiver på, hvordan nye og kommende krav kan påvirke dit daglige revisionsarbejde.

Få øjeblikkelig adgang til et konstant voksende kursusudvalg, som løbende opdateres med nye kurser i takt med lovændringer og nye tiltag. Som medlem kan du tilgå over 200 kurser udbudt af landets allerbedste undervisere.
Ja, e-læring eller tilsvarende IT-baseret undervisning kvalificerer sig som efteruddannelse.
Ja, som medlem kan du gennemføre over 175 kurser og få ubegrænset adgang til alle vores spændende features over 12 måneder. Du kan desuden tage samtlige kurser uanset hvor du befinder dig, så du hverken er afhængig af tid eller sted.
Det hurtige svar: Ja, det gør du.
Ja, af bekendtgørelsen om efteruddannelse af revisorer (BEK nr 856 af 21/08/2019) fremgår det at: ” E-learning eller tilsvarende IT-baseret undervisning kvalificerer som efteruddannelse, såfremt det faglige niveau og den tidsmæssige udstrækning kan dokumenteres.” Læs bekendtgørelsen ved at følge dette link: Bekendtgørelse af 2019 om obligatorisk undervisning
Vores system registrerer først og fremmest, at du har set alle lektioner i det pågældende kursus. Når du har gennemført dette, får du adgang til en afsluttende test bestående typisk af mellem 10-20 multiple-choice spørgsmål. Når du har bestået testen efter x antal forsøg, skal du bekræfte på tro og love, at du har set hele kurset, hvorefter du får udleveret dit kursusbevis samt tilhørende point.
Som medlem skal du ikke betale for hvert enkelt kursus, da de er inkluderede i medlemskabet. Du kan altså optjene alle 120 kursustimer, nemt og enkelt.
Ja, vores undervisere er forpligtede til at opdatere deres kurser, når det er nødvendigt. Vi er hele tiden på forkant med nye regler, love og tiltag, så du altid er sikret opdateret undervisning af højeste kvalitet.
Ja, vi modtog vores ISO 27001:2002 certifikat d. 18-04-2024.
ISO 27001 er en internationalt anerkendt standard for informationssikkerhedsstyring. Certificeringen dokumenterer, at vi har implementeret et robust sikkerhedssystem, der beskytter både interne og klientspecifikke oplysninger. Denne standard stiller krav til, at vi løbende identificerer, evaluerer og behandler sikkerhedsrisici forbundet med de data, vi håndterer.
Det betyder, at når du vælger os som e-læringspartner, vælger du en garanti for omhyggelighed og integritet i datahåndteringen.